All Posts Filed in ‘shopping

Post

Label crush + capsule wardrobe

1 comment

Basic Apparel

Jeg må altså indrømme at jeg har fået et lille (okay, læs kæmpe) crush, på det lækre danske brand Basic Apparel. Farverne er lækre, materialerne er bomuld og uld, de forskellige styles er fuldstændig basic og kan kombineres på kryds og tværs. Et mærke helt efter mit hoved.

Jeg ejer desværre stadig ikke et eneste stykke tøj fra Basic Apparel, men stærkt inspireret af un-fancy.com og Elizabeths guide til en capsule wardrobe, har jeg besluttet at forsøge mig med en forårs-capsule. Jeg tror jeg har næsten alt hvad der skal til for at få det til at fungere, men kan se at jeg mangler en helt enkel bomuldsstrik eller sweatshirt, som jo meget passende kunne komme fra Basic Apparel.

FYI en capsule wardrobe er en garderobe bestående af et begrænset antal beklædningsgenstande, som kan bruges på kryds og tværs i mange kombinationer. De fleste starter med at lave 4 capsules (forår, sommer, efterår, vinter), Caroline fra un-fancy.com anbefaler 37 stykker tøj/sko/jakker, hun har et ret smart system til at udvælge hvad man har brug for. Hele pointen med en capsule wardrobe, er at gøre det nemmere at vælge tøj hver dag, at slippe for følelsen af aldrig at have noget at tage på, fordi man ikke kan se skoven for bare træer og at skære ned på sit forbrug og shoppingbudget. Og der tænker jeg jo bare what’s not to like?

signatur

Post

Indretnings inspiration

Leave a reply

Nylejlighed, Hay, Wegner, Stilleben

HAY Woodygrønt livBløde tekstilerLyserød lampe – Wegner stole – Planter og kunstEn sort bruser
Jeg går og venter på at det er tid til at pakke ned og starte forfra i Odense. Jeg fordriver tiden med at finde inspiration til indretningen. Som altid ønsker jeg mig lys, hygge og personlighed. Vi vil gerne blande nyt og gammelt, og i så stor en lejlighed vil vi gerne have mere grønt og mere kunst.

signatur

Post

DANSK kitchen

Leave a reply

DANSK kitchen, DANSK made for roomsDANSK kitchen, DANSK made for roomsDANSK kitchen, DANSK made for rooms

Jeg er utroligt vild med de to smukke DANSK butikker på Istedgade. DANSK made for rooms er en fin butik fyldt med lækre ting til hjemmet, som har ligget på Istedgade en del år. Sidste år fik butikken en lillesøster, DANSK kitchen, som er fyldt med lækre ting til når maden skal tilberedes og serveres. Næsten alt i butikken er et lille kunstværk i sig selv, som får den plads det fortjener, i den simpelt indrettede butik. Noget andet, som også er værd at nævne, er den dejlige service man får i butikken, hvor man altid får en historie med om de nøje udvalgte produkter.

signatur

Post

Mini interview – Betsey Sook

2 comments

Betsey Sook jewelry

Som jeg lovede i det her indlæg får I her et glimt af de smukke smykker fra Betsey Sook. Betseys smykker er lavet af naturlige materialer, som bliver produceret og handlet på etisk forsvarlig vis. Perlerne er Fairtrade, sten og diamanter er naturlige og af høj kvalitet. Smykkerne er fremstillet af massivt guld for at kunne holde en livstid. Alt omkring fremstillingen af smykkerne, fra design til materialer, er tænkt til at kunne holde livet ud.

Betsey har været så sød at svare på lidt spørgsmål om, hvordan der er at være selvstændig smykkedesigner.

Hvorfor blev det smykker du valgte at lave?
Jeg begyndte at lave smykker, fordi jeg selv er draget af smukke ting med sjæl, men jeg kunne ikke finde mig selv i de smykker, der var i butikkerne. Der var utrolig meget oxyderet sølv, og det er jeg ikke til. Dels synes jeg, det nemt bliver lidt for råt og hårdt, og så er kvaliteten svingende. Der var også de meget klassiske smykker fra de traditionelle smykkehuse, men jeg har meget små hænder, og deres smykker var for store og tunge til mig. Jeg lignede en, der gik med min mormors ringe, fordi der ikke skal meget til, før smykkerne ser pompøse ud på mine petite fingre.

Jeg synes, der manglede smykker i rigtig god, langtidsholdbar kvalitet, som havde moderne ynde og lethed – og som man kunne gå med til hverdag uden at føle sig overpyntet. Smykker, synes jeg, skal løfte, flattere og forynge. Og de skal ikke kunne mærkes. Ringen skal svæve på fingeren, så man er fuldstændig fri i sine bevægelser. Øreringen skal give ansigtet et smukt og positivt løft – i stedet for at trække øreflippen ned og ælde ansigtet.

Jeg forestiller mig at det var et stort spring, at springe ud som selvstændig smykkedesigner, hvilke overvejelser gjorde du dig inden du blev selvstændig?
Jeg har været selvstændig, siden jeg vare 26 år, så jeg er egentlig vant til at arbejde meget selvstændigt og selv tilrettelægge min dag. Så i den forstand føltes det ret naturligt. Havde jeg vidst, hvor meget arbejde, der ligger i at bygge sit eget designbrand, ja, så kunne det godt være, jeg ikke havde kastet mig ud i det. Men jeg har aldrig fortrudt, og i dag kunne jeg simpelthen ikke lave andet end det, jeg gør. Det har altid været meningen.

Hvor stor betydning har det for dig personligt, at hver ring er lavet til den enkelte kunde?
Det betyder fantastisk meget for mig at kunne arbejde sammen med hver enkelt kunde for at få et perfekt fit. Mine ringe laves til den enkelte kvindes hånd, så størrelsen passer på milimetermål – og det giver en anderledes følelse, når smykket passer så godt, og man ikke har skullet passe sig selv ind i en str. small, medium eller large.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for dig?
Mine arbejdsdage er meget forskellige og kan indeholde alt muligt. En dag er jeg på photo shoot med en fotograf og styler, en anden dag arbejder jeg sammen med min designer fra New York. Jeg sidder også en del ved computeren og e-mailer med kunder og rådgiver dem i deres køb. Det er noget af det, jeg elsker allermest: At være en del af folks kærlighedshistorie og være med til at markere vigtige øjeblikke i deres liv med noget smukt.

Jeg må jo nok tilstå at, hvis vi ikke allerede havde købt vielsesringe da jeg opdagede Betseys smykker, så ville jeg med 100% sikkerhed have købt dem hos hende. Men det havde vi jo altså, så nu går jeg bare og krydser fingre for at min søde mand en dag synes jeg fortjener en ekstra smuk ring, for det står helt sikkert højt på ønskelisten. Og forresten laver Betsey jo også både øreringe og halskæder.

signatur

Post

COS Wishes

Leave a reply

Ønsker fra COS Cashmere silke strik

Mock shirt Blue/White Cashmere Knit Feather Skirt Silk T-shirt Knit Cardigan Pajamas Pants Wool Tights Black Shoes Cashmere Knit Mittens

Det er ved at være rigtig længe siden jeg har vist lidt COS lækkerier, man kunne jo fristes til at tro at jeg ikke længere var så stor en COS-aholic, men det er jeg! Jeg elsker COS, så er det sagt, de har altid noget jeg bare MÅ have med hjem.

Nu har jeg samlet lidt lækkert her som jeg bestemt ikke ville klage over at finde under juletræet. Det smarte ved det her tøj er, at det både kan bruges til hygge derhjemme og, hvis man kombinere det rigtigt  kan man sagtens smutte på arbejde i det.
Hjemme ville jeg putte i pyjamasbukserne, silke t-shirten og cardiganen. På arbejdet ville jeg hoppe i uldne strømpebukser, Soft Gallery nederdel, silke T-shirt med skjortekrave under, lækker cashmere strik og de sorte Zara sko. Vanterne passer til min hue og halstørklæde, så det ville sætte prikken over i’et ude i kulden.

signatur

Post

Jul i Odense

1 comment

Jul hos Sommers Køkkenunivers Brandts Passage i Odense

Jeg bliver nødt til at indrømme det, jeg er blevet lidt forelsket i Odense igen. Jeg har i en del år ikke rigtig syntes der var noget særligt hyggeligt ved Odense, butikkerne var ved at dø og det var som om der ikke var nogen kreativitet i bybilledet. Men lige nu blomstrer de små hyggelige gader op, der er folk som kæmper for at få gang i byen og Fynboerne igen.

Et af de steder, hvor man gør en ekstra indsats, er i området omkring Brandts Passage. Der er poppet små (for mig) nye forretninger op, der er noget for enhver smag, man kan både finde vintage, kunst, legetøj, tøj og køkkenlir. Der er endda kommet en kendt kok til området, selveste Thomas Pasfall har åbnet en lækker restaurant som jeg glæder mig til at besøge en dag.

Jge har dog fået mig en klar yndling, nemlig Sommers Køkken Univers, som billederne her er fra. Forretningen er noget af det hyggeligste jeg længe har oplevet. Servicen var tilmed i top. Hos Sommers Køkken Univers har de lækkert køkkenlir, en masse dims og små delikatesser. Da jeg besøgte butikken var det også første gang jeg blev ramt af lidt julestemning, så nu sidder jeg her og drømmer mig tilbage til den fine butik, som jeg glæder mig til at besøge igen.

signatur

Post

Efterårsstil

Leave a reply

Efterårsstil og tendenser

Jeg har lagt mærke til nogen af de fine tendenser dette efterår, at de er ting som jeg længe har savnet eller elsket i min garderobe. De store tørklæder er heldigvis også fremme dette efterår og de må rigtig gerne være i dejlig cashmere. Og så peger meget på at det helt store tilsyneladende bliver at dresse-down, hop i de pæne herrebukser og underspil looket med noget så casual som lune sokker og Birkenstocks efterårsudgave af sommerens helt store hit.
Denim har også sneget sig med ind i efteråret, desværre er der bare stadig ikke flyttet en denimjakke ind i min garderobe, ej heller en hat- og det varer nok noget tid før der flytter en hat ind, for den sidste jeg faldt for kostede et par tusind, så jeg lagde den pænt på plads igen, selvom den var voldsomt pæn på mit lille hoved.
Jeg har lagt mærke til at skjorter er det helt store lige nu, men det skal selvfølgelig være den helt rigtige skjorte. Cathrine har fundet en der går under rigtig-kategorien, sammen med andre lækre ting hun shoppede i Paris.
Hvad tager I på nu hvor efteråret er her?

signatur

Picture1 Picture2 Picture3 Picture4

Post

Sommerens bedste lopper

Leave a reply

imageimageimage
Denne sommer mer har jeg virkelig fået smag for loppemarkeder og genbrugsbutikker. Jeg bevæger mig ikke så langt efter loppemarkederne og heller ikke genbrugsbutikkerne (som nok nærmere er antikvitetsbutikker!), det meste finder jeg her på Vesterbro. Men- om sommeren bruger jeg jo også gerne noget tid på Fyn, særligt i mine svigerforældres dejlige sommerhus nær Kerteminde, og i år var vi så heldige at være der den weekend hvor hele handelsgaden blev omdannet til loppemarked. Se dét var et godt loppemarked, hvor vi fandt fine mågekopper, en skøn lille vase til sommerhuset, den fine lædertaske her oven for og et askebæger, som sagtens kan gå for en platte, med et motiv fra Kerteminde. Dagen efter besøgte vi byens helt fantastiske antikbutik, aldrig har jeg set noget lignende! Der fandt vi det fine mågefad, sommerfugl skålen og den store Holmegård glasvase.

Her på Vesterbro har jeg fundet den lille fine glasvase, det fine askebæger (nu snack”skål”) og den skønne Søholm lampefod, som har fået en billig skærm fra Bilka og nu ser fantastisk ud på vores stuebord. Har I fundet noget lækkert på loppemarked denne sommer?

signatur

Post

Ferie og udsalgsfund

4 comments

På stranden med Holger designers remix zara Bruuns bazaar
Leo sko på stranden designers remix zara
Bruuns Bazaar designers remix zara soft Gallery

I dag er vores ferie rigtig startet. Vi landede i sommerhuset i går aftes, hvor vi fik luftet Holger og mit nye udsalgslook på stranden, før vi kastede os i dynerne på hemsen.

De nye jeans er fra Designers Remix, der var dejlige 40% på dem og jeg har sendt lange blikke efter dem længe, så nu skulle det være. Jeg er vild med farven og den bløde denim med grov struktur. Strikken er fra Bruuns Bazaar og fundet lidt ved et tilfælde, med 50% rabat. I faconen og strikken minder den meget om en jeg har i coral farvet fra COS som jeg bruger hele tiden, så til 350kr måtte den her altså med hjem. Jeg har i flere år ledt efter bomuldsstrik som den her, så jeg er gladere end glad for at jeg nu har to styks! Sandalerne fra Zara er gamle, men stadig et kæmpe hit.

signatur

Post

Spring wear

1 comment

springwearFind alle links lige her

Jeg har været lidt rundt på min Pinterest og er blevet enormt inspireret af de mange fine looks. Jeg kan godt lide den mulighed Pinterest giver for at blive inspireret af andet end bare hvad modebladene prædiker er sæsonens hotteste trends, selvfølgelig giver det genklang på medier som Pinterest, men det hele har alligevel fået et twist når det når dertil.
Jeg genkender meget oftere min egen stil på Pinterest, og det er jo fordi det på en eller anden måde er en form for personaliseret magasin.

Noget andet, der er sket mens jeg har brugt Pinterest er at jeg faktisk er blevet mere bevidst om min stil, og om at jeg faktisk har en ret gennemgående og genkendelig stil, hvilket jeg overhovedet ikke troede om mig selv tidliggere. Jeg så nærmere mig selv som enormt stilforvirret/stilforladt.

Jeg er stadig bidt af den afslappede og diskrete stil, som heldigvis er meget in i øjeblikket. Og så lader det til, at flade sko og sundhedssandaler bliver det store her i foråret og sommeren, det klager jeg slet ikke over må jeg indrømme.

Bruger I Pinterest? Smid gerne et link så jeg kan tage et kig på, hvad der inspirere Jer.

signatur