All Posts Filed in ‘follow

Post

Webdesign med Elizabeth Juul

Leave a reply

moodboard-juul-creative, mini interview

Time is Now via Nylon Pinksy | Monte Cristallo logo by Gustavo Freitas | Chanel robes via Pleasantly Elegant | Kinfolk on rug photo by Vintagepiken.no | Sky and café light image from one of my favourite weddings on the web ever on OnceWed.com | Still from the Felicity opening theme | Stay Simple fromLifestyle by PS

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med moodboards, og dem som er sammen med mig i hverdagen, er heller ikke i tvivl om min store interesse for webdesign. Og i dag er jeg så heldig at kunne dele passionen for begge dele med Jer i et samlet indlæg. I dag har bloggen nemlig besøg af Elizabeth fra Juul Creative, som jeg lærte at kende gennem hendes gamle bryllupsblog PrettyChicBlog. Elizabeth var faktisk årsagen til at jeg faldt for blogmediet. Men Elizabeth er gået et skridt videre i online verdenen og det får I lov til at høre mere om i det næste Mini Interview. Herfra vil jeg give ordet til Elizabeth.

Moodboardet foroven er et jeg har lavet til mig selv, som skal inspirere mig i, hvordan min egen hjemmeside skal se ud næste gang jeg redesigner den (og jeg kan afsløre at det allerede er noget jeg er i gang med…).

Et godt design skal være nemt at overskue og navigere for brugeren, men samtidig indeholde noget uventet – små, gode overraskelser, som gør at man husker sitet og indbyder den besøgende til at gå på opdagelse. Derudover skal den også føles rar og nem for ejeren at bruge den, så det er ikke kun vigtigt at den udadtil kommunikerer den rigtige følelse og det rette budskab, men også at den er funktionel og overskuelig at opdatere og programmeret så den er let men stabil.

At designe hjemmesider kan sikkert sammenlignes med mange andre former for håndværk, men når jeg designer hjemmesider og blogs, tænker jeg ofte at det er som at designe og sy en kjole. Snittet i en virkelig smuk kjole understøtter formerne og fremhøver fortrinnene. Farven skal passe til individets personlighed og få den der bærer den til at stråle. Materialerne skal være lækre og aldrig genere, og kjolen må meget gerne være godt håndværk, syet med omhu og kærlighed. Den helt perfekte kjole er også tænkt i forhold til hvordan du bruger den – skal den bruges til hverdag eller cocktailfester? Uanset hvad, så skal den få dig til at føle dig ubesværet og selvsikker. 

Jeg sætter mig som mål at designe hjemmesider, som kunden slet ikke kan vente med at vise frem, og som de synes afspejler dem selv eller deres budskab helt perfekt. 

Jeg kigger rigtig meget på det indhold, som designet skal omslutte. Jeg kigger f.eks. rigtig meget på, at strukturen og farvenuancerne i designelementerne passer til billederne som findes i sitets indhold, og at skrifttyperne passer med stemmen i teksten.  Her tænker jeg også at layoutet – formerne – skal støtte og fremhæve. En kjoledesigner kan som regel nogle tricks i forhold til at fremhæve de flatterende sider, og kamuflere dem man måske ikke bryder sig om. Hvis du f.eks. er rigtig god til at opdatere ofte med nyt indhold, så vil jeg f.eks. se på om kategorierne kan optimeres, således at den besøgende nemt kan finde rundt i den store mængde indhold. Hvis du som blogger til gengæld ikke opdaterer så ofte med nye indlæg, så vil jeg f.eks. foreslå at datoen placeres lidt diskret; og så foreslå at vi i stedet sætter en slider op som du nemt og hurtigt selv kan friske op med nye billeder og links. Så virker den stadigvæk levende, og de besøgende inspireres til at udforske din side. 

Når jeg lige skal have et inspirationskick, er Pinterest som regel det første sted jeg besøger, men efterhånden synes jeg at det er meget det samme, som går igen og igen. Så besøger jeg hjemmesider og blogs hos de designere som jeg ser op til – web designere, illustratorer, grafikere osv – for at se hvilken retning de er ved at gå i. Men når jeg kan, går jeg helst en tur og samler inspiration ude i den virkelige verden – ved at kigge på skilte, krummelurerne på de gamle Københavnske bygninger, samler lookbooks op i tøjbutikkerne og bøger og kunstneriske magasiner i Politikens Hus, hvor jeg så studerer layouts, skrifttyper, farver. Ser jeg, at et materiale er meget oppe i tiden – f.eks. uld, kobber eller marmor – tænker jeg lidt over hvordan man kan bruge det i forbindelse med web design, så det giver mening.

Uanset om man har en hjemmeside, som skal designes eller ej så er Elizabeths hjemmeside Juul Creative og blog en eksplosion af dejlig inspiration og smukke farver, som gør én lidt ekstra glad her i den grå vintertid.

signatur

Post

Follow follow follow

Leave a reply
Så har bloggen fået en Facebook side, som jeg vil bruge til at annoncere nye indlæg, små kommentarer, måske lidt billeder og så håber jeg at I, mine skønne læsere, har lyst til at kigge forbi, smide en kommentar ris/ros og måske et lille like. Knappen sidder oppe under venstre side af banneret og ude i højre spalte er der et link til Blog Lovin, som jo også er en dejlig nem måde at følge med uden, at skulle klikke forgæves.
The blog has finally got a Facebook page, I hope you will take a look, the button is in the left corner under the banner and in the right column there is a button for Blog Lovin, which is an easy way to keep track without having to check in just to find theres is nothing new.