All Posts Filed in ‘art

Post

Webdesign med Elizabeth Juul

Leave a reply

moodboard-juul-creative, mini interview

Time is Now via Nylon Pinksy | Monte Cristallo logo by Gustavo Freitas | Chanel robes via Pleasantly Elegant | Kinfolk on rug photo by Vintagepiken.no | Sky and café light image from one of my favourite weddings on the web ever on OnceWed.com | Still from the Felicity opening theme | Stay Simple fromLifestyle by PS

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med moodboards, og dem som er sammen med mig i hverdagen, er heller ikke i tvivl om min store interesse for webdesign. Og i dag er jeg så heldig at kunne dele passionen for begge dele med Jer i et samlet indlæg. I dag har bloggen nemlig besøg af Elizabeth fra Juul Creative, som jeg lærte at kende gennem hendes gamle bryllupsblog PrettyChicBlog. Elizabeth var faktisk årsagen til at jeg faldt for blogmediet. Men Elizabeth er gået et skridt videre i online verdenen og det får I lov til at høre mere om i det næste Mini Interview. Herfra vil jeg give ordet til Elizabeth.

Moodboardet foroven er et jeg har lavet til mig selv, som skal inspirere mig i, hvordan min egen hjemmeside skal se ud næste gang jeg redesigner den (og jeg kan afsløre at det allerede er noget jeg er i gang med…).

Et godt design skal være nemt at overskue og navigere for brugeren, men samtidig indeholde noget uventet – små, gode overraskelser, som gør at man husker sitet og indbyder den besøgende til at gå på opdagelse. Derudover skal den også føles rar og nem for ejeren at bruge den, så det er ikke kun vigtigt at den udadtil kommunikerer den rigtige følelse og det rette budskab, men også at den er funktionel og overskuelig at opdatere og programmeret så den er let men stabil.

At designe hjemmesider kan sikkert sammenlignes med mange andre former for håndværk, men når jeg designer hjemmesider og blogs, tænker jeg ofte at det er som at designe og sy en kjole. Snittet i en virkelig smuk kjole understøtter formerne og fremhøver fortrinnene. Farven skal passe til individets personlighed og få den der bærer den til at stråle. Materialerne skal være lækre og aldrig genere, og kjolen må meget gerne være godt håndværk, syet med omhu og kærlighed. Den helt perfekte kjole er også tænkt i forhold til hvordan du bruger den – skal den bruges til hverdag eller cocktailfester? Uanset hvad, så skal den få dig til at føle dig ubesværet og selvsikker. 

Jeg sætter mig som mål at designe hjemmesider, som kunden slet ikke kan vente med at vise frem, og som de synes afspejler dem selv eller deres budskab helt perfekt. 

Jeg kigger rigtig meget på det indhold, som designet skal omslutte. Jeg kigger f.eks. rigtig meget på, at strukturen og farvenuancerne i designelementerne passer til billederne som findes i sitets indhold, og at skrifttyperne passer med stemmen i teksten.  Her tænker jeg også at layoutet – formerne – skal støtte og fremhæve. En kjoledesigner kan som regel nogle tricks i forhold til at fremhæve de flatterende sider, og kamuflere dem man måske ikke bryder sig om. Hvis du f.eks. er rigtig god til at opdatere ofte med nyt indhold, så vil jeg f.eks. se på om kategorierne kan optimeres, således at den besøgende nemt kan finde rundt i den store mængde indhold. Hvis du som blogger til gengæld ikke opdaterer så ofte med nye indlæg, så vil jeg f.eks. foreslå at datoen placeres lidt diskret; og så foreslå at vi i stedet sætter en slider op som du nemt og hurtigt selv kan friske op med nye billeder og links. Så virker den stadigvæk levende, og de besøgende inspireres til at udforske din side. 

Når jeg lige skal have et inspirationskick, er Pinterest som regel det første sted jeg besøger, men efterhånden synes jeg at det er meget det samme, som går igen og igen. Så besøger jeg hjemmesider og blogs hos de designere som jeg ser op til – web designere, illustratorer, grafikere osv – for at se hvilken retning de er ved at gå i. Men når jeg kan, går jeg helst en tur og samler inspiration ude i den virkelige verden – ved at kigge på skilte, krummelurerne på de gamle Københavnske bygninger, samler lookbooks op i tøjbutikkerne og bøger og kunstneriske magasiner i Politikens Hus, hvor jeg så studerer layouts, skrifttyper, farver. Ser jeg, at et materiale er meget oppe i tiden – f.eks. uld, kobber eller marmor – tænker jeg lidt over hvordan man kan bruge det i forbindelse med web design, så det giver mening.

Uanset om man har en hjemmeside, som skal designes eller ej så er Elizabeths hjemmeside Juul Creative og blog en eksplosion af dejlig inspiration og smukke farver, som gør én lidt ekstra glad her i den grå vintertid.

signatur

Post

DANSK kitchen

Leave a reply

DANSK kitchen, DANSK made for roomsDANSK kitchen, DANSK made for roomsDANSK kitchen, DANSK made for rooms

Jeg er utroligt vild med de to smukke DANSK butikker på Istedgade. DANSK made for rooms er en fin butik fyldt med lækre ting til hjemmet, som har ligget på Istedgade en del år. Sidste år fik butikken en lillesøster, DANSK kitchen, som er fyldt med lækre ting til når maden skal tilberedes og serveres. Næsten alt i butikken er et lille kunstværk i sig selv, som får den plads det fortjener, i den simpelt indrettede butik. Noget andet, som også er værd at nævne, er den dejlige service man får i butikken, hvor man altid får en historie med om de nøje udvalgte produkter.

signatur

Post

Jul med Céline Hallas

Leave a reply

Céline Hallas, juleinspiration, Enfats Terrible Magazine

1/2/3/4/5/6/7/8/9

Jeg har væert så heldig at lære Céline Hallas fra Enfants Terrible Magazine, at kende gennem mit arbejde hos Soft Gallery. Céline er utroligt sød, dygtig og kreativ. Jeg er vild med med hendes sirlige og fine stil, som tit har et finurligt twist. Céline har været sød at dele sin juleinspiration og lidt ord om hvordan de holder jul hos hende i år.
Hermed får Céline ordet.

Jeg ville elske at sige at vi var en familie der fyldt december med jule traditioner, men den eneste tradition vi måske holder, er at ingen december er ens.

Ligesom de andre måneder af året, er vores dage præget af dagligdagsrutiner blandet med, hvad der lige optager os.

Vi er et hjem fyldt med ildsjæle der har det med at blive opslugt af nye projekter og fordybe os totalt i dem – og det er sjældent projekter man havde kunne se komme.

I år har Sienna og jeg lavet utrolig meget klippeklister og hver gang vi har haft langt en plan med noget fastlagt julehygge, finder vi på noget andet og forgaber os total i det, i stedet for. Det er blevet til mange papirs snekrystaller og julepynt i appelsinskral fra min og Siennas side – Samuel min søn kan kun finde julen i æbleskiver i år, så 

Jeg har dog en juletradition som jeg har holdt de sidste mange år og det er at købe et nyt glas ornament til juletræet, i primært rødt. Jeg var faktisk begyndt at tror jeg ikke ville nå det i år – men så fandt vi lige en fin rød julemand i Tivoli forleden.

I år er det ellers, af en eller anden grund, blevet pasteller der har dominerer julepynten i hjemmet. Jeg plejer ellers at være meget til rød, med mere rød og så lidt mere rødt – men sådan skulle det ikke være i år. 

På søndag (4. søndag i advent) tager vi ud og henter juletræ også pynter vi først rigtig op derefter, jeg har det ikke så godt med at ha for meget rod omkring mig,  så max en uge med meget (set i mine øjne) pynt er fint. 

Som en sidst ting håber jeg dog at nå at lave pebernødder, så vi har dem til  juleaften – men nu må vi se. 

Men mest af alt håber jeg vi finder tid og ro til at få slappet helt af og glemme alt om vores til tider tosset projekter <3

Glædelig jul fra Céline
www.celinehallas.com

Jeg er super glad for at Céline havde lyst til at være med, til at give lidt julestemning her på bloggen med lidt ekstra spark i, trods sygdom og travlhed. Når juletravlheden har lagt sig kommer vi til at høre lidt mere fra Céline i et Mini Interview.
Nu vil jeg pakke de sidste gaver sammen og køre med min mand, hund og søde far (som henter os i Kbh), hjem til Fyn og lade julefreden sænke sig.

Glædelig og god jul til Jer!

signatur
Post

Blue Gold

2 comments

Detaljer i blå og guld

Post

Et smukt hjem

2 comments

Et smukt hjem - Sabine og Gert - julehjem

Det smukke juletræ med alle gaverne, som er fuldstændig farvekoordineret af Sabine, og et kig ind til spisestuen.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - julehjem

Det gamle sofasæt og lysekronen står smukt i kombination med de helt skarpe detaljer i stuen.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - julehjem- dansk design- vintage sofa

Kunst og planter skaber liv og personlighed i et hjørne af stuen.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - julehjem- dansk design- vintage sofa

I spisestuen med det smukke gamle bord og Arne Jacobsen stolene, er der plads til at arbejde hjemme og være kreativ.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - detaljer- dansk design- vintage sofa

De fineste detaljer.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - detaljer- dansk design- vintage sofa

Selv på badeværelset er der styr på detaljerne.

Et smukt hjem - Sabine og Gert - detaljer- dansk design- vintage sofa

Soveværelset er holdt enkelt, med en hjemmelavet sengegavl og et simpelt stilleben ved siden af sengen.

Jeg har været så heldig at få lov til at fotografere vores gode venners fine hjem. Sabine og Gert har en fantastisk gammel lejlighed, med det lækreste sildebensparket, gammel stuk og fine detaljer. De store linjer i indretningen er de fælles om at bestemme, men de små lækre detaljer står Sabine, som er mediegrafiker og branddesigner, for.

Den fine lejlighed har højt til loftet og masser af lys, som giver plads til de lidt tunge danske designklassikere, som står så smukt i den gamle lejlighed. Jeg er vild med den måde Sabine formår at løfte de gamle møbler, med detaljer i nyt stramt design, personlige løsninger og let kunst.

signatur

Post

Nyt galleri i stuen

Leave a reply

galleri1galleri2galleri3Inden julen får lov at indtage vores lejlighed fra ende til anden, har jeg lyst til lige at vise mit, endeligt færdige, mini-galleri frem.

Det er faktisk bare to gallerihylder fra IKEA, som endelig er blevet sat op og dekoreret med fine print og billeder som jeg har samlet gennem flere år. Tanken er selvfølgelig at det skal pynte, men også at det skal danne “ramme” om den del af rummet, som er stue.

Det største billede har faktisk haft ret stor indflydelse på, hvordan vi indretter os med farver. Jeg har fået det af min farmor og farfar da jeg flyttede hjemmefra. Det har en uendelig stor affektionsværdi for mig, men til at starte med brød jeg mig faktisk ikke ret meget om det. Siden er det blevet meget centralt i mine tanker om indretning og har givet mig mere mod på farver. Lige nu har det fået lov at “sætte tonen” i det lille galleri både for valg af farver og emnet, som lige nu er natur. Det leder automatisk mine tanker hen mod min familie, og specielt mine bedsteforældre.

De forskellige tryk er fra Bolig Magasinet, fotografierne er fra vores bryllup og den lille vase er fra Royal Copenhagen.

signatur

Post

Shop in Copenhagen

1 comment

All pictures by me and my iPhone
I dag var jeg inde og besøge skønne Stilleben på Niels Hemmingsensgade 3 1153 KBH K. 
Stilleben har alt hvad hjertet kan begære af keramik, kunst og andre fine sager til hjemmet. Jeg kunne meget nemt have brugt en formue derinde, specielt på kunst for det er noget vi virkelig mangler herhjemme. Jeg drømmer om et mini galleri i stuen og inde hos Stilleben, har de lige nøjagtig de billeder, som ville være skønne at mikse med dem vi har i forvejen. 
Keramikken er et kapitel for sig, meget af det er i og for sig ikke særlig praktisk, men formgivningen, farverne og teksturerne er helt i særklasse. Jeg faldt selvfølgelig også over lidt lækre papirvarer, som jeg havde meget svært ved at efterlade i butikken. De fine uldtæpper, som jeg længe har ønsket mig, var også meget svære at slippe igen.
Tjek i øvrigt lige de fine gulddetaljer på vinduerne og trappen. Den her butik er virkelig et besøg værd! 
Ps. Men hvis man nu ikke lige har mulighed for at kigge forbi har de heldigvis en webshop :)
Today i visited this gorgeous shop called Stilleben in Copenhagen. They have got the finest ceramics and pretty things for the home. I especially liked their art and could have spent a fortune in there today. You should really go visit them or take a look at their webshop.
Post

Favorite Fashion

Leave a reply
Som altid er Stine Goyas univers helt fantastisk, med en perfekt balance mellem det neutrale lækre og det helt specielle bling og skøre, som gøre Goyas univers så blændende smukt. Filmen taler for sig selv..
Stine Goya is a star. Let the movie speak for it self..
Post

Little pieces of everyday art

Leave a reply

Jeg leder efter kunst til vores lejlighed, det behøver hverken være fint, dyrt, helt unikt eller betyde noget særligt. Det skal være rart at se på, det skal give lidt farve og stemning- og så skal det skabe et helt hjem og indtryk. De små figurer er fra HAY og minder mig lidt om Hatifnatterne fra Mumitroldene, bare mindre uhyggelige og med skønne farver og humor. Trykkene så jeg hos Liebe i indre by, og jeg glemte at skrive kunstneren ned (men tror begge er Bob Noon).. Et af dem kunne være fint til den lille kunst samling jeg prøver at lave i stuen..
I am looking for art to complete our apartment, to add color and make a united home and impression. The little colorful guys are from HAY and the prints are from Liebe (I didn’t write down the artist name- but think both are Bob Noon) I am thinking of buying one for the “art collection” I would like to have in the living room.